Når benene bliver lidt trætte og der skal lidt flere pauser til på indkøbsturen, betyder det ikke, at det er lettere at blive hjemme. Der findes masser af skønne hjælpemidler, der kan holde gang i hverdagen og give den støtte, der kan blive brug for med årene.

Skal der lidt ekstra hjælp til, kan det være rigtig gode ønsker til fødselsdag og jul. Der findes nemlig en lang række sjove, smukke og spændende udgaver af de klassiske stokke, indkøbstasker på hjul og rollatorer. Herunder finder du lidt inspiration til ønskelisten, eller gaveideer, hvis du skal begave en senior.

Få styr på bentøjet med den rigtige rollator

Når bentøjet begynder at blive lidt træt, kan det være en stor lettelse med en rollator. Sådan en gør nemlig, at du stadig kan tage vare på de daglige indkøb og komme ud i byen, uden hjælp.

De fleste rollatorer har en kurv foran, så du kan have dine indkøb i den, mens du går, herudover har du også en håndbremse, så rollatoren ikke stikker af fra dig på vej ned af bakken.

For nogen kan det være en stor overvindelse, at indrømme, at der er brug for en rollator, fordi benene ikke rigtig vil ligeså meget som hovedet, men når først beslutningen er taget kan det blive en stor lettelse og hjælp i hverdagen. Det kan være en rigtig god ting at skrive på ønskelisten, hvis valget af den helt rigtige er for forvirrende.

Hvis du gerne vil læse mere om de forskellige slags rollatorer der findes, så kan du læse med her.

Få styr på indkøbene med en indkøbstaske på hjul

Selv om det kun er en liter mælk og en pose sukker og nogle kartofler, du skal have med hjem fra købmanden, så bliver det hurtigt tungt, hvis det skal bæres hele vejen hjem i et net eller den gængse plastikpose.

Derfor er en indkøbstaske på hjul et rigtig godt hjælpemiddel til dig. Det er en utroligt praktisk måde at bringe dine indkøb hjem, uden at belaste armene mere end højst nødvendigt. Med denne form for varetransport slipper du også for, at poserne vælter og appelsinerne ruller ud over hele gulvet, når du stiller dem fra dig.

Indkøbstaskerne finde i rigtig mange skønne farver og designs, så du let kan finde en, der passer til dig.

Generel gave- og ønskeinspiration

Er de ovenstående ideer ikke lige noget for dig eller den, du skal købe gave til, kan du på nettet finde spændende inspiration til gaver eller ønsker for folk i deres bedste alder.

Du finder en lang række både praktiske og mere sjove ideer, der kan være med til at holde gang i benene og gøre hverdagen mere behagelig og det behøver bestemt ikke at være kedeligt at købe gaver til en senior. Kniber det lidt med bentøjet, findes der for eksempel den skønneste sammenklappelige stok med blomstermønster til at sætte kulør på din spadseretur. Det er kun fantasien, der sætter grænser, så find inspiration og ideer til skønne gaver på nettet i dag.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *