Er du jobhungrende, og mangler du inspiration til den gode jobansøgning? Så skal du læse denne artikel.
Heri vil jeg både give dig gode råd og ideer til, hvordan du griber skriveprocessen an, så du sender en ansøgning, der sikrer dig en invitation til den vigtige jobsamtale.
Er du efter denne artikel fortsat ikke overbevist om, at du kan skrive jobansøgningen på egen hånd, kan du se nærmere på et professionelt tekstbureau, der kan give dig sparring og sørge for, at alt sidder lige i øjet.
Nærlæs jobopslaget
Det første, jeg vil råde dig til at gøre, er, at du går i dybden med selve jobopslaget. Læs det grundigt, gør det så én gang til og måske endda endnu engang. Det er vigtigt, at du sætter dig fuldstændigt ind i, hvad virksomheden ønsker og forventer fra deres kommende medarbejder, så du ganske specifikt kan argumentere for, at du er manden/kvinden, som de leder efter. Søger du uopfordret er sagen en anden, men princippet det samme. Sæt dig grundigt ind i virksomheden, dvs. undersøg hvilke jobs de har haft, hvilke medarbejdere de har, og alle mulige andre faktorer, der kunne være relevante. På denne måde kan du sørge for, at du med din ansøgning kan overbevise dem om, at du passer ind hos dem.
Vis dem at du er motiveret
En motiveret medarbejder er ofte udgangspunktet for en god medarbejder, og det ved arbejdsgiverne godt. Derfor er det vigtigt, at du viser dem, hvorfor du brænder for deres virksomhed, og det job de tilbyder. Fortæl dem om din interesse for jobbet, og hvordan du har beskæftiget dig med denne tidligere, så de ikke er i tvivl om din position.
Giv eksempler på dine evner
Det er her, det kommer dig til gode, at du har nærlæst jobopslaget. Du kan med fordel inddrage deres forventninger til at vise, hvorfor du skal være deres næste medarbejder. Søger de eksempelvis en med en specifik teknisk kunnen, er det oplagt at nævne, hvis du tidligere har arbejdet med den evne et andet sted. Giv gerne eksempler fra dine tidligere jobs, din uddannelse, men også gerne hvis du selv har tilegnet dig de forventede færdigheder. Det viser engagement og motivation, hvilket er lige præcis er det, du skal vise. For at kunne argumentere for dine kompetencer, kan det for mange være relevant at få noget sparing på din faglige profil. Er det tilfældet kan du eksempelvis kontakte din fagforening eller et karrierecenter.
Tro på, at du kommer til samtalen
Det lyder måske meget banalt, men der er mange gode grunde til at have en vis optimisme, når du skriver din ansøgning. De skal mærke, at du er sikker på, at du er den rette medarbejder for dem. Derfor er det ofte en god ide at afslutte din ansøgning med at lægge op til den forhåbentligt kommende samtale. Det kan du kan gøre med en høflig afrunding som ”Jeg glæder mig til en god og produktiv samtale med jer” eller ” Jeg ser frem til at høre fra jer og til at overbevise jer om, at jeg er den rigtige medarbejder for jer.”
Husk et godt CV
Til den gode ansøgning hører et godt CV. Hvordan du laver et godt CV. kan du læse meget mere om på eksempelvis http://cv.dk/guide-til-cv/.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!