Hej derude.

Den fantastiske sommer og hæderlige sensommer har sat lidt gang i tanker i gang om haven, og hvordan vi som familie bruger den. Derfor er jeg nu på udkig efter en ny hængekøje eller måske to.

Er der nogen som har gode erfaringer med forhandlere? Eller måske kender I nogle specifikke modeller eller er glade for et bestemt mærke?

Symbol på sommer

Jeg har virkelig forelsket mig i tanken om at starte næste sommer med at finde min hængekøje frem og tilbringe så mange afslappende timer i den, som det overhovedet bliver muligt. For kan du komme på noget, der slår hængekøjen som billede på ægte sommerhygge? Den har en uimodståelig ”ligge og slappe af”-charme over sig.

Desværre har jeg også hørt, at det kan være en lidt besværlig og tidskrævende opgave at installere den. Så står træerne lige præcis 10 cm for langt fra hinanden, eller du er kommet til at mangle reb eller værktøj.

Derfor har jeg selv været ved at kigge lidt på en hængekøje med stativ. De skulle være med lette at montere, så man hurtigt kan komme i gang med at slappe af.

Den skal kunne placeres alle vegne

Der er lidt forskellige grunde til, at jeg har kigget nærmere på netop hængekøjer på stativ. For det første kan den placeres både inde og ude, på terrassen eller græsset. For de er ikke afhængige af stærke træer. Det betyder, at har vi først fundet én placering til den i haven, kan vi sagtens tænke i ny indretning af hyggekrogene uden, at det koster hængekøjen livet.

Vælger vi en model med fold- og justerbart stålstativ er den heller ikke tungere, end at vi kan flytte det bløde spot hen i skyggen til eftermiddagsluren.

Den skal kunne holde til noget

Men der findes jo også dem med buede trækonstruktioner – og den er også ret flot. Måske ser den lidt mere robust ud – især også når man tænker på, at det er kingsize-modeller, altså hængekøjer til to personer. Den idé kan jeg rigtig godt lide. Så bliver hængekøjen pludselig et noget mere socialt indslag i haven.

Jeg kan lige forestille mig, hvordan vi kan ligge og tage godnathistorien med børnene om sommeren. Der er luften jo stadig varm nok til at være ude under åben himmel nær sengetid, og skulle vi blive lidt kuldskær kan et blødt tæppe gøre meget ved det.

Et godt alternativ

En tanke, der også trækker mig i retning af en hængekøje på stativ, er i høj grad, at den er lidt anderledes. Så mange ser man altså heller ikke af dem.

Derudover synes jeg, at det er et lidt sjovt og skævt alternativ til de almindelige, klassiske og bestemt pæne loungemøbler aka sofagruppen på terrassen. Den ser man i hvert fald mange steder efterhånden. Min familie og jeg er nok bare lidt mere til de anderledes løsninger.

Nu ved I, hvad jeg har gjort mig af overvejelser. Skal jeg holde mig til de hængekøjer, jeg allerede har set på, eller har I et bedre bud?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *