Jeg søger en god kontorstol. Den skal helst ikke være for dyr, men vigtigt at man sidder godt. Jeg har brugt flere timer på at finde den rette stol, og kigget på mange forskellige sider. Den mest troværdige side jeg indtil videre er faldet over er www.dengodestol.dk De anmelder bl.a. stole og påstår at Håg Capisco er en god stol med god støtte til ryggen. Nogen der kan bekræfte dette?
Stolen jeg er på udkig efter skal være ergonomisk god med mulighed for justerbar lændestøtte, da jeg gennem flere år har døjet med ondt i ryggen. Flere fysioterapeuter har fortalt, at det er vigtigt, at jeg sidder (ergonomisk) pænt, og jeg har et meget siddestillende arbejde. Jeg har prøvet at sidde i en Herman Miller kontorstol og den er jo fantastisk i forhold til den stol, jeg har på mit arbejde nu, men den er noget dyr synes jeg. Efter anbefaling har jeg købt mig en større balanceplade, som jeg står på indimellem. Det har været en stor hjælp for mig.
Er der nogen der har erfaring med en god kontorstol, som de kan anbefale, og gerne en billig kontorstol under 4000 kr.? Det er et stort marked, så jeg har brug for nogle gode råd eller erfaringer. Måske det er en god investering at bruge lidt ekstra på en god stol eller hvad kan folk anbefale?
Min kollega har længe haft smerter i nakken. Han har prøvet nålebehandling og smertestillende medicin, men fik det først bedre da en ergo- eller fysioterapeut fortalte ham, at han havde en dum holdning og arbejdsstilling. Han fik en ny kontorstol (husker ikke navnet) og det gjorde en stor forskel for ham, men jeg sidder ikke så godt i hans stol. Er der andre derude, som har haft samme oplevelser i forhold til at ændre arbejdsstilling, og køb af ny kontorstol? Jeg har set på flere internetsider, der sælger kontorstole, læst at de giver tilfredshedsgaranti, så man nemt kan sende stolen retur, hvis den ikke passer. Kan det virkelig passe? Man kan spare en del penge på at købe på nettet, men jeg gider ikke bøvl, så vil gerne høre erfaringer fra andre med køb af kontorstol på nettet.
Tak på forhånd!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!