Vi er et samfund, hvor hvidevarer har fået en vigtigere rolle end nogensinde før. Hvor der i gamle dage kun var ganske få firmaer, der konkurrerede om kundernes gunst, og hvidevarerne kun var i stand til at klare de meste basale nødvendigheder, ser vi i dag et marked der nærmest flyder over med forskellige brandnavne.
Hvidevarerne selv, er blevet multifunktionelle vidundere, der ikke blot klare deres basale grundfunktioner med bravour, men også kommer i alle mulige afskygninger; Lige fra den studerendes billige 2-programs vaskemaskine, til den store børnefamilies 16-programs industri-monstrum, der kan klare både mors silkepyjamas og græspletterne på Peters fodboldtrøje, eller vaskemaskinen med indbygget tørretumbler.
Der er dog både fordele og ulemper ved et stort udvalg af produkter, og en af ulemperne er, at det pludselig er blevet langt vanskeligere at beslutte hvilke produkter der passer bedst til ens egne behov.
I denne guide finder fremtidens købere nogle gode tips til at vælge, hvilken vaskemaskine der vil passe bedst til dig og dit hjem.
Hvad er du villig til at betale?
Første skridt ved ethvert køb er at planlægge hvad du er villig til at betale på forhånd. Der er ingen der bliver glade af at kigge på en vaskemaskine, der i sidste ende er for dyr til at være et reelt valg: Det eneste man får ud af det, er en følelse af skuffelse, når de billigere modeller ikke har de samme smarte funktioner som den dyrere.
Det er yderligere en god ide at overveje hvor længe du gerne vil beholde vaskemaskinen, inden du igen vil opgraderer til en ny, da de ”billige” modellers forventede levetid, kan være en del kortere end de dyrere brands.
Hvor stor skal vaskemaskinen være?
Når du køber en vaskemaskine betyder størrelsen en del, og det gælder både vaskemaskinens kapacitet og rammer. Her er det også vigtigt at beslutte om du ønsker en frontbetjent eller topbetjent vaskemaskine – Frontbetjente vaskemaskiner er nok de mest almindelige, men de kræver en del plads og fast installation, til gengæld er de klart at foretrække, hvis vaskemaskine skal indbygges. Den frontbetjente maskine har den fordel, at den ofte har hjul, og kan derfor futte rundt i en lille lejlighed, alt efter hvor man vil have den hen.
Det er meget godt at have en stor vaskemaskine, men hvis du kun har meget lidt plads at have den på, opstår der hurtigt problemer – mål derfor maskines fremtidige plads på forhånd.
Vaskemaskinens kapacitet?
Alle vaskemaskiner har en max kapacitet, det vil sige der er en grænse for hvor meget tøj du kan stoppe i den. Overvej hvor megen tøjvask du har brug for, inden du kaster dig over den første vaskemaskine på tilbud.
Er du den eneste der skal bruge vaskemaskinen, er en maskine på 5 kg. Ofte tilstrækkeligt. Har du en familie med børn, eller blot en partner med et umådeligt talent for at gøre sit tøj beskidt, er det bedste valg en vægtkapacitet på 7-8 kg.
Hvor meget vil du bruge på strøm?
Der er ikke meget at diskuterer når det kommer til vand og strøm, jo flere plusser og jo tættere du bevæger dig imod “A” i alfabetet, jo mere energivenlig vil maskinen være – Energivenlige maskiner er måske en del dyrere end deres energislugende fætre, men det er penge du vil få tilbage adskillige gange i løbet af maskinens levetid. Når det drejer som om vand, er frontbetjente maskiner klart vinderne, da de bruger langt mere vand end de topbetjente.
Hvilke funktioner vil du gerne have?
I dag kan vaskemaskiner alt muligt smart, og med både timer-funktion og nu også apps der kan installeres på mobilen, er fremtiden i sandhed nået til vasketøjet. Det ville tage en evighed at remse de forskellige funktioner op, så undersøg gerne på forhånd hvilke funktioner der findes til vaskemaskiner, og hvilke du mener der ville passe godt ind i din dagligdag.
Held og lykke med valget af din fremtidige vaskemaskine.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!